Diskusprolaps

40 % af befolkningen over 40 år, har diskusprolaps uden at mærke noget til det

Diskusprolaps optræder oftest i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brysthvirvelsøjlen. Et menneske med en diskusprolaps har ikke nødvendigvis smerter. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år diskusprolaps uden at mærke noget til det og i 75 års alderen gælder det samme for 80 %. Man kan altså godt have rygsmerter og diskusprolaps uden at smerterne stammer fra diskusprolapsen.

Nerver i ryggen afklemmes
Imellem ryghvirvlerne er der en støddæmpende bruskskive også kaldet diskus. Denne er opbygget af en hård ydre skal, der omgiver en indre blød kerne. Ved en diskusprolaps er den bløde kerne trængt ud igennem en revne i den hårde skal. Derved kan den afklemme en eller flere nerver i ryggen.

Symptomer
Symptomerne er kraftige jagende smerter, som stråler ud fra lænderegionen til benet. Bensmerterne er karakteristisk værre end lændesmerterne. Smerte typen er oftest som den nervesmerte, de fleste kender fra tandlægestolen, når boret rammer tandrodsnerven, altså jagende, meget præcis og absolut uudholdelig. Smerten føles ikke altid sådan, den kan være mere diffus og dyb, lænden kan være undtaget smerte, eller benet kan være smertefrit. Følelsesløshed og/eller snurren i ben eller fod, eller kramper i muskulaturen, kan være mere udtalte symptomer. Fælles for alle disse symptomvariationer er, at noget, deriblandt bruskskiven, trykker på nerveroden (iskiasnerven).

Færre operationer end tidligere
Diskusprolaps står for de fleste som det værste, der kan ske med ryggen. Det er da også en alvorlig lidelse, som i sjældne tilfælde kan være ensbetydende med varig nerveskade. Oftest er tilstanden godartet, idet de fleste kommer sig i løbet af 6-12 måneder uden varige mén. I dag opererer man langt færre patienter med prolaps end tidligere. Bl.a. på baggrund af at forskning har vist, at der ikke er forskel på, om man er opereret eller ikke-opereret efter 2 år.

Diskusprolaps?

Effektiv behandling hos os. 

Diskusprolaps er en smertefuld tilstand, hvor en af de skiver (diske), der fungerer som støddæmpere mellem ryghvirvlerne, skifter position og kan trykke på nærliggende nerver. Dette kan medføre smerter, prikken, eller endda muskelsvaghed i ryggen eller ekstremiteterne.

Symptomer på Diskusprolaps:

  • Skarpe smerter i ryggen, der kan stråle ud til benene eller armene.
  • Muskelsvaghed eller følelsesløshed i lemmerne.
  • Nedsat mobilitet og bevægelighed.

Vores Specialiserede Behandling: Vores erfarne kiropraktorer er specialiserede i behandling af diskusprolaps ved hjælp af kiropraktiske metoder. Vi starter med en omhyggelig vurdering for at fastslå omfanget af din tilstand. Derefter udvikler vi en individuel behandlingsplan, der kan omfatte:

  • Præcise kiropraktiske justeringer for at aflaste trykket på den påvirkede diskus og reducere smerten.
  • Muskulær afslapningsteknikker for at lindre spændinger i området.
  • Øvelser og rehabilitering for at styrke de omgivende muskler og forhindre gentagne problemer.

Vores mål er at hjælpe dig med at håndtere diskusprolaps, lindre dine smerter og forbedre din livskvalitet.

Lad ikke diskusprolaps begrænse dig. Kontakt Kiropraktisk i Svendborg i dag for at begynde din vej mod smertefrihed og øget velvære.