Klik de røde cirkler for at få oplysninger om de typiske behandlinger en kiropraktor udfører.

</p> <p id='u1973-2'><strong>Diskusprolaps</strong></p> <p id='u1973-4'>Diskusprolaps optræder oftest i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brysthvirvelsøjlen. Et menneske med en diskusprolaps har ikke nødvendigvis smerter. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år diskusprolaps uden at mærke noget til det og i 75 års alderen gælder det samme for 80 %. Man kan altså godt have rygsmerter og diskusprolaps uden at smerterne stammer fra diskusprolapsen.</p> <p id='u1973-7'><strong>Nerver i ryggen afklemmes</strong></p> <p id='u1973-9'>Imellem ryghvirvlerne er der en støddæmpende bruskskive også kaldet diskus. Denne er opbygget af en hård ydre skal, der omgiver en indre blød kerne. Ved en diskusprolaps er den bløde kerne trængt ud igennem en revne i den hårde skal. Derved kan den afklemme en eller flere nerver i ryggen.</p> <p id='u1973-12'><strong>Symptomer</strong></p> <p id='u1973-14'>Symptomerne er kraftige jagende smerter, som stråler ud fra lænderegionen til benet. Bensmerterne er karakteristisk værre end lændesmerterne. Smerte typen er oftest som den nervesmerte, de fleste kender fra tandlægestolen, når boret rammer tandrodsnerven, altså jagende, meget præcis og absolut uudholdelig. Smerten føles ikke altid sådan, den kan være mere diffus og dyb, lænden kan være undtaget smerte, eller benet kan være smertefrit. Følelsesløshed og/eller snurren i ben eller fod, eller kramper i muskulaturen, kan være mere udtalte symptomer. Fælles for alle disse symptomvariationer er, at noget, deriblandt bruskskiven, trykker på nerveroden (iskiasnerven).</p> <p id='u1973-17'><strong>Færre operationer end tidligere</strong></p> <p id='u1973-19'>Diskusprolaps står for de fleste, som det værste, der kan ske med ryggen. Det er da også en alvorlig lidelse, som i sjældne tilfælde kan være ensbetydende med varig nerveskade. Oftest er tilstanden godartet, idet de fleste kommer sig i løbet af 6-12 måneder uden varige mén. I dag opererer man langt færre patienter med prolaps end tidligere. Bl.a. på baggrund af at forskning har vist, at der ikke er forskel på, om man er opereret eller ikke-opereret efter 2 år.</p> <p>